- Produktbeskrivelse
Detaljer
Paul Giraud, V.S.O.P. - 8 years i gavekartonJean Paul Giraud er en af de typer som virkelig brænder for sit håndværk. Manden er passioneret til fingerspidserne. Stilen i husets færdige Cognac er meget traditionel for Grande Champagne. Alle Cognacs er lagret betydelig længere end lovens minimumskrav.Giraud ejer 35 hektar vinmarker som leverer råmaterialet til hans Cognac, her er beplantet med 95% Ugni Blanc og 5% Folle Blanche. Alle marker er beliggende i underområdet Grande Champagne. Cognac herfra har ret til betegnelsen Premier Cru som det eneste distrikt i Cognac. Jordbunden her er meget kalkholdig og producerer meget blomsterrige Cognacs der kræver lang tids lagring for at opnå det perfekte. Vinmarkerne dyrkes næsten efter økologiske principper og der sprøjtes så nænsomt som muligt. Som en af de få producenter får Paul Giraud stadig alle sine druer plukket i hånden, tidligere af spanske arbejdere, men i dag af de lokale bønder i området. Alle marker er beliggende i den østlige del af Grande Champagne området i landsbyerne Bouteville og Sty. Meme les Carrieres.Druerne vinificeres til en vin med 8-10% alkohol der derefter destilleres i to pot stills fra hhv 1950 og 1962. Traditionerne holdes i hævd her på stedet. Vinen dobbeltdestilleres, første gang sur lie, på bundfaldet, for at give yderligere kompleksitet. En besværlig proces der kræver konstant overvågning. Cognacen lagres derefter på egetræsfade fremstillet af Limousin eg ved fuld styrke. Der bruges ca. 30% nye fade hvert år. En del af filosofien hos Paul Giraud er at man IKKE blander noget, heller ikke sin Cognac, derfor er de fleste produkter fra mandens hånd fra én enkelt årgang. Dette skrives ikke på etiket og beskrivelser, da det kræver speciel kontrol fra myndighederne der vil forringe Girauds kontrol med hans Cognac.Smagsmæssigt gennemgår en Cognac fra Grande Champagne en udvikling med alderen i fadet. Når de er unge er de mest florale, derefter gennemgår de en fase hvor det er frugten der er mest fremtrædende. Når Cognacen bliver meget gammel bliver frugt og blomst mere tilbagetrukne og så oplever man mere krydderi i glasset.V.S.O.P. (8 år gammel)En Cognac af flot kvalitet der viser noget af den kompleksitet man kan opleve i ung Grande champagne.En frisk duft af orange blomst og frugt. Her er noter af tørret abrikos og lidt honning. Smagen er kraftfuld og meget fokuseret, igen med toner af tørret eksotisk frugt. En god mængde sødme fra fadlagringen står helt klart i smagsindtrykket, men er flotbalanceret i den lange eftersmag.
- Yderligere information
Yderligere information
Alkoholprocent Nej - Bedømmelser